Klassisk tegning II - tegnekursus i klassisk tegning i Aarhus. Tegneundervisning for let øvede og øvede

TEGNEKURSUS:
Klassisk tegning II

Tirsdage kl. 10-13
Start: 14/4 2020

Klassisk tegning II - tegnekursus for dig, der gerne vil arbejde med at udvikle og at forfine dine tekniske færdigheder. For let øvede og øvede. 10 tirsdage i april, maj og juni.

Kursusdato(er):

  • APR: 14/4, 21/4, 28/4
  • MAJ: 5/5, 12/5, 19/5, 26/5
  • JUN: 2/6, 9/6, 16/6
  • 10 tirsdage/35 lektioner

Tidspunkt:

  • Kl. 10:00-13:00

Om kurset:

Dette kursusforløb har fokus på tegning af den menneskelige krop, hvor vi benytter de klassiske tegneprincipper. Du får god mulighed for at kunne arbejde koncentreret under udførelsen af de forskellige tegneøvelser. Det at se og gengive det sete så præcist som muligt vægtes højt - proportioner, konturen, bløde og hårde kanter, flader og form, lys og skygge med mere.

I løbet af perioden vil vi bevæge os fra at tegne efter to-dimensionelle studier med blyant til at tegne tre-dimensionelle former, hvor vi tegner efter afstøbninger i gips, klassiske buster og marmorfigurer samt levende model (croquis og portræt) med blyant, kul og kridt. Vi vil hele tiden arbejde på at udvikle og at forfine dine tekniske færdigheder.

På ‘Klassisk tegning II’ kommer du blandt andet til at arbejde efter den franske kunstner Charles Bargues* klassiske tegneteknikker, fx lære at nedbryde det komplekse til simple linjer og flader; opbygge formen ud fra skyggen samt gengive værdier i overflader (lys, halvtone og skygge).

* Charles Bargue (1826-1883) udviklede det klassiske tegnekursus 'Cours de dessin', som akademier og kunstnere den dag i dag stadig studerer og arbejder efter.

Prisen er inkl. udgifter til model.

Tegnekurset foregår i Aarhus.

Niveau:
Let øvede og øvede.
Undervisningen tilpasses den enkeltes niveau.

Antal deltagere:
Der er plads til 10 deltagere på holdet.

Materialer:
Tegneplader stilles gratis til rådighed på tegnekurserne.

Brug af øvrige materialer:
Tegnepapir, blyanter, tegnekridt, kul, grafit, viskelæder, knetgummi og tegnestub koster kr. 150,-.
Du er velkommen til at tage dine egne materialer med.

Tager du egne materialer med, så skal du medbringe:
Tegneblok A3, blyanter 2B/4B/8B, kul/kridt, viskelæder og tegnestub.

Mødetid:
Kl. 09:45 (første gang)

Pris:
Kr. 1.800,- (inkl. vand/kaffe/te).

Kursussted:
Art Gallery PS, Mejlgade 16B st., 8000 Aarhus C

Underviser:
Peter Simonsen, billedkunstner/portrætmaler

Tegnekursus - tegne i frihånd. Tegneundervisning i klassiske tegneteknikker, perspektiv, afstandsmåling mv Weekend tegnekurser i frihåndstegning, klassisk tegning i frihånd. Underviser billedkunstner og tegner Peter Simonsen

Kurset tilpasses den enkeltes niveau.

Indsigt og redskaber.

Inspirerende undervisning.

Små hold, tid til dig.